LM Lokalt

Et fællesskab nær dig

Lokalt findes der tre former for LM-forsamlinger: kredse, mødepladser og frimenigheder. Det kan du læse mere om i punkterne under punket meningshedsformer på siden her.

Her på siden finder i også et overblik over hvor Luthersk Mission har lokale forsamlinger.

Menighedsformer

Lokalt findes der tre former for LM-forsamlinger: kredse, mødepladser og frimenigheder.

En LM kreds er en lokal forening med en bestyrelse. Kredsen holder typisk et ugentlig møde med sang, prædiken og samvær for hele familien. Nogle kredse har også af og til nadver ved deres møder. Derudover er der typisk særlige arrangementer for børn, unge og seniorer.

Medlemmerne vælger bestyrelsen på en årlig generalforsamling. Kredsen er medlem af den regionale afdeling, som er en sammenslutning af LM-kredse i et område.

Historisk har LM-kredsen fungeret som et supplement til kirkegang i folkekirken. Derfor er der normalt ikke dåb, konfirmation, bryllup og begravelser i en LM-kreds.

En mødeplads er en lokal forsamling af LM’ere, der kan være medlemmer af en kreds i nærheden. Mødepladsen holder deres egne møder, som ligner kredsens. Mødepladsen ledes ikke af en valgt bestyrelse, men af et arbejdsudvalg, der relaterer til en kreds- eller afdelingsstyrelse.

En mødeplads kan blive en selvstændig LM-kreds. I så fald skal foreningsdannelsen godkendes af afdelingen.

En frimenighed skal ikke godkendes af nogen offentlig instans. I det øjeblik en gruppe af mennesker har oprettet en menighed med den samme bekendelse som folkekirken, kan man frit kalde den for en frimenighed.

En frimenighed er i princippet en frikirke, som har den samme bekendelse som folkekirken, det vil sige: Bibelen, de tre oldkirkelige bekendelser, Den Augsburgske bekendelse og Luthers lille Katekismus.

Det er baggrunden for, at frimenighederne og deres præster i modsætning til frikirker (som har en andet bekendelsesgrundlag) har en række frihedsrettigheder i forhold til brug af folkekirkens bygninger mv.

En frimenighed, der ønsker at være en del af LM, skal, helt parallelt med nye lokale kredse, godkendes af afdelingsstyrelsen (§4.2 i LM’s vedtægter). Læs vores vedtægter.

Historisk er frimenigheder i LM et nyere fænomen. De ældste er lidt under 20 år gamle. Der kommer stadig nye frimenigheder til i LM-regi.

Vil du vide mere detaljeret om, hvad en frimenighed er, og hvordan man danner frimenighed i LM, så findes der en række dokumenter om det, som du kan downloade.

Lejrcentre

Luthersk Mission har flere lejrcentre, som drives lokalt. Her er mulighed for at leje sig ind til lejre, kurser og menighedsweekender. Du kan se en oversigt over de største af slagsen herunder.

Ligger i Undløse på vestsjælland, mellem Tølløse og Mørkøv, og drives af Københavns afdeling. Der er plads til 90 mennesker, og lejren blev ombygget og renoveret i 2010.

Ligger i Kagerup, mellem Hillerød og Helsinge, og drives af Nordsjællands afdeling. Ud over Luthersk Missions egne lejre, udlejes centeret til menigheder, skoler og interesseorganisationer. Den ene af bygningerne er fast udlejet til en af Københavns Kommunes udflytterbørnehaver.

Ligger i et sommerhusområde tæt ved Pedersker på Sydbornholm og drives af Luthersk Mission på Bornholm. Lejren udlejes til kristne organisationer, grupper eller familier.

Ligger tæt på vandet ved Idestrup på Falster. Den drives og bruges af Luthersk Missions Lolland-Falster afdeling.

Ligger i Haderslev og drives af Luthersk Mission i Sønderjylland-Fyn. Lejrstedet udlejes til kirkelige organisationer, spejderkorps, børneinstitutioner, grundskoler og efterskoler. Lejren er alkoholfrit område.

Ligger ud til Ringkøbing Fjord og drives af Luthersk Mission i Vestjylland. Lejren udlejes til kirkelige organisationer, spejderkorps, børneinstitutioner, grundskoler og efterskoler. Lejren er alkoholfrit område.

Ligger ved Limfjorden. Det drives af Øst- og Vestjyllands afdelinger i fællesskab. Der foregår mange landsdækkende LM-arrangementer, ligesom centret også har kapacitet til at leje ud til skoler, virksomheder og andre foreninger.

Institutioner

LM driver en række institutioner lokalt rundt i landet.

Selvejende institution med plads til 60 børn.

Plejehjem drevet af LM-Vestjylland.

Privat plejehjem i Vestjyllands afdeling.

Kristent værested og misbrugscenter.

Alkoholfri café med socale aktiviteter.

Socialt værested med fokus på flygtninge.

Café og værested drevet af LM Østjylland.

Luk